Finansøkonom praktikplads

Finansøkonom praktikplads

Har du en drøm om at blive revisor, så kan du få mulighed for at afprøve din drøm med en praktikplads hos Partner Revision. Som praktikant får du en oplæringsansvarlig revisor tilknyttet, og vi har tilrettelagt et program for hele dit praktikforløb, så du får kendskab til en stor del af de arbejdsopgaver og udfordringer, du vil få som revisor.

Du får din daglige gang i en af vores afdelinger, og derudover bliver du en del af et praktikant-hold, der går på tværs af afdelingerne. Vi vil gerne have vores praktikanter tilknyttet i ca. 4 måneder, hvor der selvfølgelig i perioden afsættes tid til, at du kan skrive din opgave.

Når du efter praktikperioden forhåbentlig er blevet endnu mere tændt på en fremtid som revisor, tager vi en snak om muligheden for at starte som revisorelev i direkte forlængelse af din praktikperiode.